|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
LEV Frederiksberg
|
|
LEV Frederiksberg blev stiftet den 20. November 1979 i forbindelse med opsplitningen af centerkreds 1, og har siden arbejdet som en selvstændig kreds under Landsforeningen LEV.
LEV Frederiksberg ønsker at vise politisk synlighed og i tilknytning hertil påtage sig et større politisk medansvar i alle problemstillinger, som vedrører foreningens mange interessenter, virkeområder og i forhold til arbejdet i LEV centralt.
LEV Frederiksberg ønsker at medvirke til, at LEV fremstår som en åben og imødekommende organisation.
De fleste frivillige er selv forældre eller pårørende til udviklingshæmmede børn.
Der er altid brug for aktive frivillige i den lokale kreds, og ønsker man at deltage f.eks. i bestyrelsesarbejde, får man direkte indflydelse og dermed mulighed for at påvirke udformningen af rammerne for det fremtidige arbejde for udviklingshæmmede i sit eget lokalområde.
Det er selvfølgelig frivilligt, om man som medlem ønsker at involvere sig aktivt i foreningens arbejde.
Kredsen arrangerer bl.a. møder, udstillinger, temadage, teaterture og andre aktiviteter, hvor familier, pårørende og andre interesserede mødes for at udveksle erfaringer og menninger.
LEV Frederiksberg har kvartalsmøder med Frederiksberg Kommunes Socialdirektorat, hvor man samarbejder om bl.a.
-bo-steder for udviklingshæmmede
-væresteder
-dag- og døgninstitutioner
-specialskoler
-tilgængelighed
-befordring
-ledsagelse
LEV Frederiksberg har flere bestyrelsesmedlemmer indvalgt i f.eks.:
-Handicaprådet i Frederikberg Kommune
-Koordinationsudvalget i Frederiksberg Kommune
-Bokollegiet Mathildebo's bestyrelse
-Frøbels Seminariums bestyrelse
-SUKA
LEV Frederiksberg er engageret i udviklingsprojekt i Entebbe i Uganda.
LEV Frederiksberg udgiver et lille lokalt blad 4 gange om året - og her får alle medlemmer og andre interesserede mulighed for at komme til orde.
Medlemmer af LEV modtager desuden foreningens tidskrift "LEV" mindst 8 gange om året.
|
|
|
|
|
|